En modes vandring fra Versailles via Christiansborg til Gammel Estrup.
Et meget charmerende portræt på herregården Gammel Estrup af Overstaldmester, Greve Jørgen Scheel og hans anden hustru Charlotte Louise Scheel von Plessen malet af Andreas Brünniche i 1753 har inspireret mig meget. Faktisk er dette portræt delvis skyld i at jeg i dag laver kostumer, idet jeg - da jeg først så det, sagde til mig selv: "sådan en kjole må du lære at lave engang" Andreas Brünniche var en mester i at portrættere i rokokoens ånd og stil. Man kan jo næsten række hånden ud og mærke silken og høre kjolen knitre. Jo, jeg lærte at lave sådan en kjole, jeg blev optaget på Skolen For Brugskunst's linie for Beklædningsformgivning, og lærte håndværket fra bunden. Det tog mig 4 år. Nu er min drøm gået i opfyldelse, jeg skal faktisk lave en rekonstruktion af Louises fine kjole, til museet.
Skønhed inden for klædedragt er næppe overgået i nogen anden periode end i rokokoen. En dame er et kunstværk som det har taget år at frembringe. Små piger blev fra 4 års alderen modelleret i form så at sige. De blev snøret i stramt korset, så de kunne få den attraktive smalle talje. Skørtet blev udspændt af et omfangsrigt fiskebens skørt. En dames hud måtte ikke udsættes for sol, hun skulle være hvid og rød. Så hun bar lange handsker og parasol hvis hun blev nødt til at gå ud. De fine brokade sko tålte ikke den mindste smuds. Hun var i sit es når hun vandrede rundt i sallonerne og spadserede kun nødigt i den vilde natur.
Da Overstaldmesteren blev malet med sin hustru, valgte de at vise sig i deres fineste påklædning. Han er iført den paradedragt man bar til hosebåndsordenen. Louise er iført officiel hofkjole - Grande Corps, eller Robe de Cour. I Danmark brugte man den franske stil. Denne stil består af et livstykke som er stærkt stivet med fiskeben, et skørt og et hofslæb. Under skørtet bæres et fiskebens skørt også kaldet pannier. Livet havde ganske små ærmer eller snarere skulderstropper og derunder de egentlige ærmer, som bestod af flere rækker stivede kniplings flæser. Udringningen var så dyb, at stropperne sad helt ude på skuldrene og gjorde det umuligt at løfte armene. Livet snøredes sammen i ryggen og havde ofte et garniture af smykker syet på livet fortil. Til dragten hørte et skørt af samme farve og stof som livet og desuden ofte et hofslæb enten bundet om livet eller fæstet til skuldrene. Robe de Cour var allerhøjeste galla og brugtes mest ved hoffet i majestætens nærværelse. Selve livstykket har aner helt tilbage til 1670'erne i snittet. Livets for var stærkt stivet med fiskeben og havde "flasker" (små tapper) rundt om livet. Under det store skørt bar man et fiskebens skørt. Dette var lavet af lærred eller silke og det var udspændt af store ovale ringe af fiskeben. Det var så vidt ved hofterne at man kunne hvile albuerne på det (pannier a coudes) En dame måtte gå sidelæns ind og ud af dørene og det optog tit plads til 3 personer. På et tidspunkt blev det nødvendigt at lave en lov om fiskebens skørtet, at det ikke måtte overskride en karosses bredde. Til kjolen har Louise fået lavet nogle sko i samme silkestof som kjolen. På hovedet har hun en lille hvidpudret frisure, og man bar gerne en kniplings barbe med hængler bagtil til denne dragt.
I Sverige har man bevaret 3 kjoler, hvor der er tale om Robe de Cour. Det er Louisa Ulrikas kroningskjole og den efterfølgende dronning (fra Danmark) Sophia Magdalena's, (datter af Kong Frederik V og Dronning Louise) brudekjole som hun bragte med fra Danmark og hendes kroningskjole. Sophia Magdalenas brudekjole har den legendariske Janet Arnold (dragtforsker) undersøgt nøje og opmålt samt lavet mønster af. Det er så heldigt at dette snitmønster præcist er magen til Louise von Plessens livstykke, så rekonstruktionen af livstykket er meget let, jeg kan bruge dette som dokumentation. Janet Arnold offentliggjorde mønsteret til det engelske selskab "Costume" Det er udgivet i deres tidsskrift af samme navn.
Fiskebensskørtet under kjolen, vil heller ikke blive svært at rekonstruere, der findes mange bevarede i dag. De varierer i størrelse og form, men karakteristisk for dem er den brede ovale form som man fremkaldte ved at lave bindebånd indvendigt.
Så er der kjolestoffet. Jeg tør næsten bide tungen af mig selv, hvis ikke det er et såkaldt "Spitalfields" silkestof. Det er brokade vævet i London. London blev i løbet af 1700 tallet så dygtig til at væve rokokoens fine stoffer, så de franske silkevæverier i Lyon næsten blev udkonkurerede.. Jeg skulle næsten også være sikker på designeren af stoffet, jeg tror at der er tale om den dygtige kvindelige designer Anna Maria Garthwaite. Hun leverede tegninger til silkevæverne i Spitalfields Mon ikke det danske hof har haft en leverandør af silkestofferne fra London, dragtsamlingen på Nationalmuseet har nogle eksempler på Anna Maria Gartwait's silkebrokader.
For at belyse eksempler på lignende Robes de Cour, ville jeg nævne nogle portrætter af tidens dronning Sophie Magdalene, (gift med Frederik VI) Et portræt på Rosenborg viser hende i en kjole meget lig Louise Plessens og et portræt af samme kjole på Frederiksborg hvor hun udover kjolen også er portrætteret i et hof slæb som Louise von Plessen's