Sjove og søde idéer til udklædning til din hund

hundeudklædning
y123.jpg

Nogle hunde hader det som pesten og vil gøre alt for at få det af, hvis du prøver at give den tøj eller udklædning på. Der er dog også hunde, der er absolut ligeglade. Hvis du skal holde en udklædningsfest, eller det er op til en af højtiderne, hvor udklædning er en del af traditionerne, så klæd hunden ud sammen med dig.

Inkluder din hund som del af kostumet

I kan let lave sjove og søde outfits, hvor din bedste ven ser helt og aldeles bedårende ud. Har du en lille Chihuahua, der passer perfekt til en udklædning som Paris Hilton? Et lyserødt diamanthalsbånd og en håndtaske er prikken over i’et. Eller måske mangler du en Robin til din Batman? I kan også være teamet fra Scooby Doo, der løser mysterier.

Til fastelavn er der frit spil i forhold til udklædningsidéer, mens Halloween kalder på mere uhyggelige kostumer. Du kan med fordel finde flere nemme og sjove forslag til kostumer ved at søge online.

hund klædt ud

Gør julekortet ekstra kært

Nissehuer, julemandskostumer og Luciadragter er faste traditioner i den hyggeligste tid på året. Skal du lave julekort, så kan du finde en lille nissehue til din bedste ven, så I kan matche på julekortet eller til højtidens mange hyggelige sammenkomster.

Hvis din hund ikke bryder sig om udklædning, vil en sløjfe i halsbåndet være overskueligt for de fleste firbenede. Det er vigtigt at kostumet ikke hindrer hundens bevægelser eller mulighed for eksempelvis at komme igennem en Petsafe hundelem.

Derfor kan du give din hund en sløjfe om halsen eller en maskulin butterfly på, når selve juleaften står for døren, og alle klæder sig pænt på.

Lad din hund selv bestemme

Selvom det er rigtig nuttet, når Fido er klædt ud, så husk at tage hensyn til, når din hund ikke gider mere. Som sagt er nogle hunde totalt ligeglade, mens andre ikke kan fordrage at være tvunget i tøj og kostumer.

Sørg for i god tid at planlægge og enten bestille kostumet hjem eller selv gå i gang med nål og tråd. Det er nemlig vigtigt, at du er helt sikker på, at din hund kan have kostumet på uden at være genereret.

Skriv et svar