Tre tips til efterårsgarderoben

y123.jpg

Sommeren er ved at gå på hæld men, der er ingen grund til at pakke sommertøjet for langt væk endnu, for med de rigtige accessories kan du bruge dit yndlingssommertøj hele vejen gennem det danske efterår.

Flagrende kjoler og skønne shorts, vi elsker sommer. Der er noget helt magisk ved bare, brune stænger og flagrende kjoler. Men, nu er sommeren blevet til efterår og mange af os bliver lidt triste ved at skulle pakke de florlette sommergevanter væk indtil næste år. Herunder finder du en guide til, hvordan du med ganske få accessories kan forlænge sommeren i din garderobe.

Tørklæder

Når efteråret kommer med blæst og regn, har forkølelserne og de kolde skuldre også en tendens til at komme snigende. Det gør det svært at få de skønne sommerkjoler brugt. Heldigvis er der råd for det.

Med et par store, skønne tørklæder, der kan bruges både om halsen og om skuldrene, kan du sagtens gøre brug af sommertøjet lidt endnu.

Brug kjolerne med et par grove strømper og støvler og slut af med et lækkert, spraglet tørklæde i efterårsfarver.

Har du ikke tørklæder i garderoben nu, så er det en rigtig god undskyldning for at kigge efter nogen online. På nettet kan du finde alt fra små bandanaer til stor, lækre tørklæder, der snildt kan bruges som sjal, hvis det bliver køligt om aftenen.

Brug tørklæderne til at understrege din stil og skabe kontrast til de lette sommertekstiler.

Hvide kjoler

Den klassiske sommerpendant til den lille sorte og en helt uundværlig del af garderoben. Hvis ikke allerede du har en skøn, hvid kjole, er det bestemt værd at kigge efter en. Den er nemlig perfekt til overgangen mellem sommer og vinter.

Med en hvid kjole i garderoben har du altid noget at tage på til fest, for der findes ikke noget mere elegant end en smuk, hvid kjole.

Med de ovenstående tips, kan du sagtens bruge kjolen som en del af din efterårsgarderobe. Styler du den med et lækkert tørklæde og en chunky cardigan eller en fed blazer, så er du godt kørende.

Der er nemlig ingen grund til at pakke sommertøj og vintertøj ned, hver for sig. Du kan sagtens mixe og matche hele din garderobe året rundt.

Blazere

En helt enkel klassiker i tøjskabet er blazeren. De fleste af os har nok en helt enkelt, sort blazer hængende derinde – men hvor tit kommer den på? Og med det fantastiske udvalg af blazere der findes i alle prisklasser, er det måske på tide at gøre den tidløse klassiker til en gennemgående del af garderoben.

Denne beklædningsdel er faktisk også ideel lige nu, hvor efteråret rigtig begynder at kunne mærkes i luften og morgenerne er kølige. Blazeren er nemlig den perfekte overgangsjakke og en rigtig god måde at forlænge levetiden på dine sommerkjoler.

Find mere tøjinspiration på Trenden.dk.

Med en smuk og vovet blazer over din hvide kjole, med et lækkert tørklæde i halsen, så er du helt klar til at gå vinteren i møde i dit yndlingssommertøj.

Skriv et svar