Skab stil og rene linjer med Royal Copenhagen

Copenhagen Royal

2 år siden |  0 comments  |  Hjemme

Hvem nyder ikke et smukt dækket bord med rene, klare, skandinaviske linjer? Med kridhvide tallerkener og fade, der fremhæver opdækningen og ikke mindst maden? En tallerken er ikke bare en tallerken. De kommer i forskellige faconer og bestemt også i forskellig kvalitet. Og det ses tydeligt på et bord, hvilken kategori dit stel tilhører.

Med de hvide farver kommer maden i fokus. Om det er en klassisk dansk frokost eller international fusionsmad, giver en ren, hvid tallerken og smukke hvide fade den perfekte ramme om alt det, du sætter på bordet. Det skaber både appetit og et samtaleemne, når du har samlet familie og venner. Og med enkelt pynt på bordet er følelsen af Skandinavien komplet.

Royal Copenhagen har i mere end 250 år stået for det smukke til ethvert bord. Og selvfølgelig er de fulgt med tiden, så deres produkter tåler opvaskemaskine og dagligt brug. Hvid riflet og OLE er begge stel, der er smukke til både hverdag og fest.

Royal Copenhagen hvid riflet


Det er ikke hver dag, at man falder over et Royal Copenhagen hvid riflet tilbud. Hvid riflet er et af de smukkeste, hvis ikke det smukkeste, rene, hvide stel, du kan få. Det er basen i alle Royal Copenhagens stel og har været det siden 1775. Og siden 2003 har du kunnet købe dette stel uden bemaling. Det er smukt og enkelt. Og meget nordisk.

Om du skal dække et frokostbord, middagsbord, kaffebord eller har inviteret på brunch, kommer hvid riflet med alle de dele, du kunne tænke dig. Der er alt fra krus og kopper over kander, tepotte og skåle. Der er også både dybe tallerkener og flade tallerkener i mange størrelser, der passer til ethvert hjem lige som til enhver lejlighed.

Og hvad er Royal Copenhagen uden en snert af blå? Den smukke ultramarine blå har selvfølgelig også sneget sig ind i hvid riflet. Men kun i smørboksen, hvor den smukke blå farve omkranser kanten ved låget, og på mælkekanden, der har et låg i den velkendte blå farve. Det giver en snert af nord og en genkendelighed af Royal Copenhagen uden på nogen måde at bryde med det rene, hvide udseende.

Desuden er der kommet to nye familiemedlemmer til. En kande, du kan bruge til vand, der har det velkendte, riflede udseende. Og en vase, så din riflede samling kan stå fremme med smukke blomster i, selvom du ikke har et dækket bord.

Den nye dreng i klassen


Der er plads til fornyelse hos Royal Copenhagen, hvilket man uomtvisteligt har fået med Stel Ole. Det ser man tydeligt i OLE, der med sine bløde former i hvid har skabt en ny klassiker, der vil gå rent ind hos alle moderne minimalister.

Med tallerkener, skåle og krus har keramikeren Ole Jensen skabt en perfekt base for det moderne morgenbord, hvor den bølgede tallerken vil forvandle dit rustikke brød til en oplevelse ud over det sædvanlige.

Kruset med den lange hank, der når bordet, ligger perfekt i hånden, og vil få dig til at smile hver gang, du tager en tår af din kaffe eller din te. En moderne klassiker er født med dette stel.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Prøv en veganer startpakke fra Plenny

At blive veganer er et stort valg. Det er det især fordi, at der er mange ting man skal give afkald på. Er man selv kreativ og god til at lave mad vil det ikke være et problem når man er hjemme. For så kan man blot lave det man kan lide og sørge for,...

READ MORE

4 gode råd hvis du ønsker en grøn altan

Er du vild med bylivet, men ønsker flere planter og blomster omkring dig? Så kan du sagtens få det! Hvis du har en altan, skal du blot følge nogle enkelte gode råd, så du kan få en rigtig grøn altan. Du kan nemlig stadig have grønne fingre, og samtid...

READ MORE

Træt af indretningen i stuen? Dette kan du gøre

Det er ikke unormalt, at man til tider bliver træt af tingene i sit liv. Det hele kører i det samme spor, hvad end det gælder arbejde, børn, ægtefælle eller venner. Derfor kan man nogle gange have brug for, at der sker noget nyt og kommer fornyelse –...

READ MORE